Hjemmeside er flyttet

Denne hjemmeside er flyttet hen til mit nye domæne:

Travianguides.dk

Jeg håber at du vil flytte med, fordi i fremtiden vil jeg skrive og involvere læserne endnu mere.

This page had moved to:

Travianguides.dk

Find aktive/inaktive Spillere

Dette værktøj kræver et login på gettertools, men det anbefales på det kraftigste at have, da gettertools har mange nyttige værktøjer.

Værktøjet til at finde inaktive spillere kan findes her:

http://www.gettertools.com/ts5.travian.dk/42-Sg-inaktive
Det er et fantastiskt link, da man 9/10 gange kan farme en inaktiv spiller, så den kan med fordel bruges til at finde farme.

Værktøjet til at finde aktive spillere kan findes her:

http://www.gettertools.com/ts5.travian.dk/42.1-Sg-aktive

Kan bruges hvis man ønsker en farm der er aktiv, ofte er der flere råstoffer gemt. Eller man kan bruge den til at finde dem som kun er en smule aktive.

Oaser (Produktion, kapicitet, dyr osv.)

Dette er et genialt link, hvor man kan se hvor meget de forskellige oaser producerer i timen, hvad der kapicitet er (ligesom et råstoflager) og hvor lang tid der så går fra at de har 0 råstoffer til at de ikke kan holde flere.

Man kan desuden se hvilke dyr der normalt beskytter oaser og så kan man skifte mellem hvilken version man spiller på.

http://travian.kirilloid.ru/oases.php#s=1.40

Hvad skal man huske, når man laver en offensiv koordination

Alle får brug for at lave off. Koordinationer, på alle niveauer, dog er det mest de erfarne spillere der laver dem og derfor kommer det under kategorien ”Godespillere”. Men langt de fleste koordinationer kan blive bedre og så synes jeg det er godt med en huskeliste, så derfor har jeg lavet denne travian guide.

Nogle punkter der skal tænkes over op til en aktion:

1. Hvad er planen med koordinationen, tænkt gerne alternativt.

Ønsker vi at stjæle artefakter fra fjenden? Skal vi ramme dem hårdt eller skal vi ikke tage særlig mange risici? Skal vi gå efter få eller mange spillere? Skal vi gå efter mains? Skal der smadres ww eller stjæles en byggeplan? Skal vi overtage cleanerbyer? Skal vi fange cleanere i garagen? Hvordan skal faksene se ud og skal der være fakes?  Skal angrebene sendes eller lande samtidig eller skal de forskydes i tiden? Skal der være nogen andre ting der dækker for aktionen? Tænk så alternativt du overhovedet kan!

2. Hvor mange skal deltage i aktionen.

Noget af det første man skal tænke på når man skal lave en off. Koordination er hvor mange der skal deltage. Ønsker vi at smadre en hel ally eller kun 3 spillere. Man behøver jo ikke være 40 spillere der sender mod 3 spillere, det er for dumt.

3. Hvem skal vi ramme og hvordan skal vi ramme?

Skal vi ramme en enkelt spiller, flere eller måske en hel alliance? Skal vi stjæle artefakter, smadre mains, smadre sup. Byer eller prikke til sindssyg mange byer? Skal vi overtage hærbyer?

4. Har du tid til at lave den her aktion?

Det er en dum idé at love gud og hvermand at der er en aktion på trapperne, hvis det ikke passer. Så hvis du ikke har tid til at lave din aktion, så find på en der er nemmere at lave på kort tid, men gå ikke på kompromis med sikkerheden for cleanerne.

5. Kig på et kort, hvor ligger vi og hvor ligger de?

Beliggenhed betyder rigtig meget, fordi det afgør hvor langt man har til sin modstander. Dette kan betyde om man behøver fakes og hvis ja hvor mange. Om man skal fange cleanere i garagen, om man tør gå på mains osv. Så kig på et kort.

6. Tjek tider ud. Hvad er korteste og længste afstand?

Hvis den korteste afstand er 2 timer og den længste er 50 timer kan man have et problem hvis man ønsker at alle skal sende og lande samtidig i aktionen. Så prøv at kompenser for det ved at tage længste spiller til at ramme den spiller der er tættest på og omvendt eller lav aktionen anderledes hvor der er nogle der sender cleaneren igen når den er hjemme eller noget. Tænkt alternativt!

7. Har de/vi artefakter som man skal tage højde for, måske stjæle?

Hvis der skal stjæles artefakter skal man virkelig passe på, da de ofte er beskyttet godt. Når man stjæler et artefakt kan man gøre det på den klassiske metode med 1 enkelt angreb, som øger hastigheden eller man kan lave en normal bølge som derimod også smadrer byen hvis den går igennem. Man skal desuden tage højde for forskellige artefakts, når man laver aktionen. Tag højde for at der skal både fodfolk, ryttere, rams, katapulter og helst helt med for at fake en spiller med Ørnens øje. Tag højde for at spillere med titanstøvler kan lave et bedre counterattack og desuden kan de hurtigere fjerne din by før du lander end andre spillere. Tag højde for at kostplanen nemmere kan have def. Stående til halv pris. Hver opmærksom på Rivalernes forvirring fordi dine katapulter skyder anderledes, men det er næsten umuligt at overtage en by med den effekt. Tag højde for Arkitektens hemmelighed fordi den gør bygningerne mere holdbare. Vær opmærksom på at spillere der har haft lagerplan kan have store lagre. Sidst men ikke mindst så vær opmærksom på at spillere med fjolsets artefakt kan få forskellige effekter f.eks. nogle af dem der er beskrevet oven over.

Ting du skal huske i den besked du sender ud til medlemmerne:

1. Den skal være enkel.

Ikke noget med snørklede vendinger og metaforer.

2. Den skal være præcis.

Skriv koordinator, datoer, tidspunkter, spillernavne, bynavne osv.

3. Den skal ikke kunne misforstås.

Dvs. skriv ikke torsdag nat. Skriv i stedet natten mellem torsdag (d. 20 April) og fredag (d. 21 April).

4. Kravene til deltagerne skal være minimale, de skal kunne sende alle angrebene på samme tid. Medmindre man ved, at de godt kan/vil gøre mere ud af det.

Medmindre du kender spilleren rigtig godt og ved at det er i orden eller du har aftalt det med vedkommende skal de ikke sende fakes på 3 forskellige tidspunkter om dagen og så real et 4. tidspunkt.

5. Deltagerne i aktionen skal lavet så lidt arbejde som muligt.

Dvs. de skal ikke tage kontakt til andre spillere for at koordinere fakes eller lign. Det gør du for dem. Medmindre du kender dem rigtig godt og ved at de kan klare det, eller du har aftalt det med dem.

En dårlig igm til en deltager i en off. Koordination:

Hej ærede deltager i denne akton.

Du skal ramme ”xxx” i hans 3. by på mandag nat.

Desuden skal du fake spiller ”yyy” , ”zzz” og ”qqq” mandag nat.

Du må gerne skrive til dine to naboer ”nabo 1” og ”nabo 2” og aftale hvordan i faker, fordi i skal alle fake de samme spillere.

Hilsen din dårlige off. Koordinator

Ovenstående igm er ikke enkel, præcis og den kan misforståes. Det er fint at der står et spillernavn, men hvilken af byerne er spillerens 3. by? Skriv koordinator! Er mandag nat, natten mellem søndag og mandag eller natten mellem mandag og tirsdag? Skriv desuden også dato. Der står heller ikke hvornår de skal ramme, dvs. enten skal spilleren sende på flere forskellige tidspunkter for at ramme målene samtidig ellers rammer spilleren ikke samtidig.

Den deltagende spiller skal desuden selv i gang med at kontakte sine to naboer og aftale hvor de skal ramme og dette burde off. Koordinatoren også have stået for at gøre.

En god igm til en deltager i en off. Koordination:

Hej ærede deltager i denne akton.

Vi skal ramme alliancen ”grusom ally” rigtig hårdt i den her weekend og derfor skal dit angreb lande natten mellem lørdag (d. 29 August) og søndag (d.30 August). Dine angreb skal desuden lande mellem kl:02:00 og 06:00. Mine beregninger siger mig desuden at du kan sende dine angreb kl:13:00 og lande indenfor tidsrammen med dem alle, så du slipper for at sende flere gange.

Det mål du skal ramme rigtigt: Spiller ”www”. By ”gulerod” som ligger på koordinaterne -50/-50.

De mål du skal ramme med fake: Spiller ”rrr” i by ”agurk” som ligger på koordinaterne -60/-60 og by ”apelsin” som ligger på koordinaterne ”-45/-45.

Og spiller ”ttt” i by ”citron” som ligger på koordinaterne -35/-70.

Hilsen din gode off. Koordinator

Igmén er god fordi den ikke kan misforstås, den er enkel og den er præcis. Deltageren skal ikke lave andet end at sende angrebene og han kan endda sende dem alle sammen på samme tid. Sådan skal en igm fra en off. koordinator se ud!

Læs også:

Angrebsstrategier

Tiden og de forskellige taktikker (Inkl. regneark)

Rambukke

Startbyen – Hvis man forventer at miste den.

Denne travian guide er beregnet som en idé til dem som forventer at miste sin startby i fremtiden.

Mange ligger deres byer meget langt fra startbyen, selvom startbyen ligger i fjendeland og tænker slet ikke på hvad konsekvenserne kan være, derfor har jeg lavet denne travian guide, hvori jeg vil beskrive en anden ting man kan gøre med startbyen, som jeg ved virker efter den er brugt flere gange.

Hvis man forventer at miste startbyen, enten ved at den bliver bombet eller overtaget gælder det om at få så meget ud af den, på den levetid som byen har. Man skal derfor prøve på at holde byens pop under 400 indbyggere (En tommelfingerreglen siger at det ikke kan svare sig, at overtage byer under 400 i pop). Derudover skal man bruge alle rs på fester og de evt. rester kan sendes til de andre byer.’

Når man bygger 2. by har man ikke særlig mange råstoffer, derfor vil jeg råde dig til at bygge markerne op, så du lige akkurat kan feste 1 gang i døgnet. I starten er 500 kp også rigtig meget, så du vil hurtigt få dine næste byer, dog vil de ikke være helt med råstof mæssigt, fordi du ikke får nogen råstofproduktion fra din startby. Til gengæld vil du heller aldrig miste særlig mange råstoffer unødigt fordi der er en spiller som overtager eller smadrer din startby.

Andre bygger dog marker de 3-4 første dage efter de har lagt 2. by og så går de igang med at feste 1 gang i døgnet, dette vil så betyde at man har lidt råstoffer som overskud efter man har festet, som man kan sende til sin 2. by. Til gengæld vil man miste mere hvis den bliver smadret eller overtaget.

Hvordan man skal gøre det kommer helt an på situationen, fordi det er utrolig svært at forudsige om man mister sin startby, men dette er hvertfald en måde.

Læs også:

Kulturpointberegner

Opbygning af support by

Kulturpoint

 

K-meleon guide hvordan rammer jeg samtidig med 2 cleanere?

Hvis man skal ramme med to cleanere det samme sted på det samme tidspunkt kan det være ret vanskeligt. Hvis de to cleanere er fra samme by, dvs. man splitter sin cleaner op, kan man bare sætte 8 angreb i en bølge og sende afsted og sætte en cleaner i 1. og 5. angreb.

Problemet kommer dog hvis det er to cleanere fra to forskellige steder man skal sende. Hvordan rammer man så en by på samme tidspunkt?

Det første man skal gøre er, at finde ud af hvor langt man har med hver cleaner. Det er klart at hvis den ene cleaner har 15 timer og den anden har 13 timer, så skal den cleaner der er 15 timer væk sendes først. Så tjek hvor langt cleanerne har og send den der er længst væk først.

Derefter skal man finde ud af hvad tid man skal sende den næste cleaner. Dette skal være helt præcist helt ned i sek! Hvis man skal ramme med de to cleanere på samme sek. skal man også vide præcis hvilket sekund man skal sende på.

Når man ved det kommer det svære. Man sætter sit angreb op som normalt og man skal føre angrebet helt ud til man skal holde enter nede, derudover har man et andet travian billede ved siden af så man kan se den præcise tid i travian (se billede 1).

Hvis man skal ramme med 2 cleanere samme sted, er dette måden man kan se hvornår man skal sende nr. 2 cleaner.

Lige når det gyldne sekund så kommer er det bare med at holde enter nede. Dog kan det svært at ramme sekundet, men øvelse gør mester.

Læs også:

K-meleon guide udvidet

Udnyt artefakterne optimalt

Flere end 3 overtagelser fra samme by

Automatisk pushing beskyttelse

Kære spillere,
For at forenkle spillereglerne og lette både forståelsen og håndhævelsen af dem, er det blevet besluttet, at hele pushing delen (råstofforsendelser mellem spillere) i reglerne skal være indbygget i systemet. Det betyder at det ikke længere er muligt at foretage ulovlig pushing. Derved vil der heller ikke længere være tale om at blive spærret for ulovlig pushing.
Bemærk at i henhold til spillereglerne er åbenlyse forsøg på at omgå pushingsystemet fortsat strafbart.
Systemet fungerer således: Den tilladte mænge råstoffer der må sendes, bliver afgjort af systemet der inddeler konti i forskellige forbindelsestyper. Forbindelsestyperne afgøres af, hvilken forbindelse de har til hinanden. Spillere fra forskellige konti, der ikke kender hinanden vil f.eks. altid være forbindelsestype 1 (jeg vil bruge forkortelserne FT1, 2 og 3 i resten af teksten). Spillere fra eksempelvis samme WLAN eller kontornetværk osv. vil i de fleste tilfælde være FT2 og spillere der logger ind fra samme PC vil være FT3. Jo højere FT niveau konti har, des strammere vil begrænsningen i råstofforsendelse også være.
Det er ikke længere være nødvendigt for spillere at anføre fælles pc-brug under kontoindstillinger, da systemet automatisk registrerer det og indstiller FT-niveauet efter det.
Forbindelsestyperne:

  1. Spillerne har ikke spillet på fra samme pc og har ikke spillet fra samme netværk for nyligt.
  2. Begge spillere har brugt samme netværk eller har sittet hinanden for nyligt.
  3. Begge spillere har spillet fra samme pc for nyligt, eller har på nuværende tidspunkt sitterforbindelse, hvor der ingen ejerlogins har været for nyligt.

(Vær opmærksom på at definitionen af “for nyligt” ikke vil blive offentliggjort)
Regler for FT1:

  1. Kan sende 2 timeproduktioner til en større spiller (7 dage forud*).
  2. Kan sende 3 timeproduktioner til en mindre spiller (7 dage forud*).
  3. Kan sende opbakning til en større spiller og sende 150 % af kornforbruget, heraf 100 % i 24 timer forud. De ekstra 50 % er kun hvis disse er kornforsendelser hvor: kornmængden udgør mere end mængden af ler, træ, jern i den samme forsendelse.
  4. Kan sende opbakning til en mindre spiller og sende 300 % af kornforbruget, heraf 100 % i 24 timer forud. De ekstra 200 % er kun hvis disse er kornforsendelser hvor: kornmængden udgør mere end mængden af ler, træ, jern i den samme forsendelse.
  5. Kan plyndre en større spiller ubegrænset. Dog, hvis spilleren er i samme alliance, kan udbyttet max. svare til 3 timeproduktioner.
  6. Kan plyndre en mindre spiller ubegrænset. Dog, hvis spilleren er i samme alliance, kan udbyttet max. svar til 2 timeproduktioner.
  7. Kan erobre en by når der ingen aktiv sitterforbindelse har været indenfor de seneste 14 dage og begge spillere ikke har været i samme alliance eller forbund indenfor de seneste 2 dage.

Regler for FT2:

  1. Kan sende 1 timeproduktion til en større spiller (3 dage forud*), men først ved en størrelse på over 50 indbyggere.
  2. Kan sende 2 timeproduktioner til en mindre spillere (3 dage forud*), men først ved en størrelse på over 50 indbyggere.
  3. Kan sende opbakning til en større spiller og sende 125 % af kornforbruget, heraf 100 % i 12 timer forud. De ekstra 25 % er kun hvis disse er kornforsendelser.
  4. Kan sende opbakning til en mindre spiller og sende 150 % af kornforbruget, heraf 100 % i 12 timer forud. De ekstra 50 % er kun hvis disse er kornforsendelser.
  5. Kan plyndre en større spiller ubegrænset. Dog, hvis spilleren er i samme alliancer, kan udbyttet max. svare til 2 timeproduktioner.
  6. Kan plyndre en mindre spiller, dog kan udbyttet max. svare til 1 timeproduktion.
  7. Kan erobre en by når der ingen aktiv sitterforbindelse har været indenfor de seneste 14 dage og begge spillere ikke har været i samme alliance eller forbund indenfor de seneste 2 dage.

Regler for FT3:

  1. Kan ikke sende noget til en større spiller, den større spiller skal først sende til den mindre hvis der skal handles.
  2. Kan sende 2 timeproduktioner til en mindre spiller (1 dag forud*), men først ved en størrelse på over 50 indbyggere.
  3. Kan sende opbakning til en større spiller og sende 100 % af kornforbruget (100 % i 6 timer forud*). De 6 timer forud er kun hvis disse er kornforsendelser.
  4. Kan sende opbakning til en mindre spiller og sende 100 % af kornforbruget (100% i 12 timer forud*). De 12 timer forud er kun hvis disse er kornforsendelser.
  5. Kan plyndre en større spiller, dog er udbyttet begrænset til 2 timeproduktioner.
  6. Kan plyndre en mindre spiller, dog kun hvis man har handlet med den mindre spiller iflg. pkt. 1.
  7. Kan ikke erobre byer fra hinanden.
  8. En spiller kan ikke plyndre byer han/hun har FT3 med, hvis han/hun har sendt råstoffer til den by indenfor de seneste 6 timer.

*) X dage/timer forud betyder at du kan sende den tilladte mængde i op til så mange dage/timer forud, på en gang. Eksempel: Kan sende 2 timeproduktioner til en mindre spillere (7 dage forud) Her må du sende 2 x 7 timeproduktioner på en gang, men så er den tilladte mængde opbrugt 7 dage forud.
Timeproduktioner:
Summen af den samlede produktion i alle landsbyer af ler, træ, jern og netto korn (total kornproduktion minus indbyggere), samt summen af den samlede nettoindtægt ved plyndringer indenfor de seneste 7 dage / (7×24)
Nettoindtægt ved plyndringer er råstoffer plyndret i andres byer minus råstoffer mistet ved andres plyndringer i dine byer. Kort sagt: Timeproduktion = Nettoproduktion fra alle landsbyer/timer + gennemsnitlige nettoindkomst ved plyndringer/timer.
Beregning af råstofbalancen imellem to spillere:

  1. Handler indenfor de seneste 7 dage.
  2. Plyndrede råstoffer indenfor de seneste 7 dage.
  3. Kornomkostninger for opbakkende tropper indenfor de seneste 7 dage.

Undtagelser:

  1. Verdensunderlandsbyer (WW byer) kan forsynes ubegrænset.
  2. Verdensunderlandsbyer kan angribes og opbakkes ubegrænset (forbehold for trin på forsamlingsplads).
  3. Verdensunderlandsbyer kan altid erobres.
  4. Landsbyer med artefakter kan forsynes med KORN ubegrænset.
  5. Landsbyer med artefakter kan altid erobres.
  6. Handler på markedspladsen: Hvis handelsbalancen (uden plyndring og korn til opbakningstropper) er mindre end +/- 20 % og spillere har FT1 er en handel altid mulig (bruges hvis du vil handle med din farm da de vil have et højt minus i balance fordi de udplyndres).

For uddybende spørgsmål vedrørende dette indlæg kan vi henvise til denne tråd.

/Rasmus

Læs også:

Uddybninger af spilleregler samt konto faq

Multihunter, Support og Plussupport

Guide: Find ID nummer til IGM, Kamp

 

Uddybninger af spilleregler samt konto faq

Uddybning af spilleregler samt konto FAQ

Denne tråd er beregnet på at blive læst i tillæg til spillereglerne og General terms and conditions. Tråden erstatter ikke nogle af delene, men giver blot en bedre forståelse af reglerne i praksis. Der tages forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Tråden giver svar på de oftest stillede spørgsmål vedrørende spillereglerne og kontoadministration. Den indeholder ingen strategiguide til spillet, for at finde den slags kan man med fordel kigge i forumafdelingen for
Opslag og guides eller rundt på denne side under begynderspiller guides.
Hvis du har et forslag til et spørgsmål du synes mangler i denne tråd, eller noget du ikke synes er forklaret godt nok, kan du sende en PM til Rasmus eller skrive til andy@openmail.cc
Hvis du har spørgsmål omkring reglerne som ikke er besvaret her kan du enten skrive dit spørgsmål til Multihunter på din server eller stille dit spørgsmål her
Bemærk at denne guide ikke omhandler råstofforsendelser. For at læse om reglerne for råstofforsendelser kan du læse her: 
Kodeord, kontoejerskab og dualkonti
Spærringer, Multihunters og straf
Angreb og erobringer
Sitning Kontosletninger, navneændringer, kontooverdragelser etc.
Kommunikation i spillet og netiquette
Kodeord, kontoejerskab og dualkonti

Jeg har fået en IGM at fra en der udgiver sig for at være fra Travianteam og beder om mit kodeord. Hvad gør jeg? Hvis du nogensinde modtager en IGM hvor andre beder om dit kodeord skal du ikke besvare den men derimod straks henvende dig til Multihunter. Travianteamet vil aldrig spørge efter dit kodeord. Er dualkonto tilladt? Dualkonti (delte konti) er tilladt så længe man ikke med kodeord har adgang til flere konti på den samme server. Der er ingen grænse for hvor mange man må være på en konto.
Hvis jeg allerede har en konto, men ønsker at flytte over til en anden eksisterende konto på samme server, hvad gør jeg så? Hvis du vil skifte fra en konto du er dual på, skal du først sørge for at du ikke længere har adgang til den oprindelige konto. Dette skal ske allerede inden du modtager password til den nye konto du vil indtræde som dual på. Hvis du ejer den konto du forlader, skal du overdrage kontoen under Profil/Konto/Ændre mailadresse. Hvis du har været dual skal kodeordet på den oprindelige konto ændres. Hvis kodeordet ikke ændres betragtes det som multikonto og vil blive straffet derefter. Jeg har en konto, men jeg vil opgive den og starte en ny. Hvad gør jeg? Hvis du vil af med din nuværende konto for at starte en ny, skal du vente til din nuværende konto er helt slettet før du åbner en ny. At åbne en ny konto inden den oprindelige konto er slettet anses som multikonto og vil blive straffet derefter. Hvis du vil bortgive din nuværende konto, og starte en ny konto skal du overdrage den oprindelige konto inden, under Profil>>Konto>>Ændre mailadresse), samt sikre at kodeordet er ændret inden du åbner en ny konto. Opstart af en ny konto mens en anden konto stadig står i dit navn anses som multibrug og straffes derefter. Jeg har været dual på en konto. Ejeren har ændret kodeord og vil ikke tale med mig. Hvad gør jeg? Kontoindehaveren kan til enhver tid fjerne duals hvis de ønsker det. Traviangames kan ikke hjælpe med at få adgang til en konto hvis ejeren har fjernet dig som dual. Dette skal huskes når man planlægger dualkonto med andre. Min sitter har sendt grove beskeder til andre spillere/har sendt spandevis af råstoffer til sig selv/angrebet min anden sitter og min konto er nu blevet spærret. Hvad gør jeg? Kontoindehaveren er altid ansvarlig for kontoens handlinger. Selvom et regelbrud er foretaget af en sitter eller dual vil kontoen blive straffet. Send en besked til multihunter og forklar sagens sammenhæng, men forvent at modtage en straf for regelbrud begået af kontoen. Der er nogen der har gættet mit password. De er logget ind og har ødelagt min konto. Hvad gør jeg? Det er dit ansvar at vælge et sikkert kodeord til din konto. Hvis ikke du har gjort dette, er Travian ikke ansvarlig for de følger dette kan få. Vi anbefaler at man i sit kodeord benytter tal, bogstaver (store/små) samt symboler, og at kodeordet ikke bør have færre end 8 tegn. Jeg har samme kodeord som min sitter/ven der benytter min pc. Er det i orden? Det er ikke tilladt at bruge samme kodeord som din sitter/konti du sitter eller konti du deler pc med. Dette bør tjekkes! Hvis det sker ved et uheld (f.ks. Hvis du troede du loggede på som sitter og kan sende alm. angreb), bør multihunter kontaktes omgående.
Spærringer, Multihunters og straf

Hvad er en Multihunter? En Multihunter (forkortet til MH), er et medlem af travianteamet der frivilligt arbejder på serveren og finder frem til personer der overtræder reglerne. De kan spærre og straffe konti ved regelbrud. De kan også besvare spørgsmål omkring spillereglerne. Hvor finder jeg MH? Alle multihuntere har en konto i spillet. Deres by ligger altid ved koordinaterne (0|0). Du kan sende en IGM til dem ved at skrive ”Multihunter” i modtagerfeltet. Jeg er blevet spærret, hvad gør jeg? Den eneste måde at kontakte en MH på er ved at skrive en IGM til vedkommende. Når du skriver så vær kortfattet og præcis omkring situationen, det løser din sag hurtigere. MH er ikke altid online men besvarer IGMs i den rækkefølge de modtages, det hjælper ikke at sende flere beskeder om samme emne. Jeg har sendt en besked til MH men jeg har ikke fået svar. Hvad skal jeg gøre? Multihunters er frivillige der også har et liv ved siden af. Arbejde, skole etc. De forsøger at besvare beskeder indenfor senest 24 timer. At sende 20 beskeder om samme emne gør ikke behandlingstiden hurtigere. Hvis der går mere end 24 timer uden svar kan du enten sende en ny besked eller kontakte admin@travian.dk Jeg er uenig i den straf MH har tilbudt/jeg har ikke brudt reglerne. Hvad gør jeg? Du kan diskutere sagen i et sobert sprog med den pågældende MH. Hvis I ikke kan nå til enighed kan du kontakte admin@travian.dk Hvor mange multihunters er der på en server? På de fleste servere vil der være 2 multihunters mens de større servere har 3 eller flere. Vi forsøger at dække alle servere ind så godt som muligt. Hvilke slags straffe kan man få for regelbrud? Mulige straffe inkluderer, men er ikke begrænset til: -Fuld sletning eller delvis sletning af indbyggere. (bygningstrin og råstoffelters trin) -Sletning af byer. -Tømning af råstoflagre/kornkamre. -Sletning af tropper. -Fjernelse fra, eller af alliance. -Sletning af konto eller permanent udelukkelse fra spillet. Jeg brød regler ved at gøre XYZ. Hvilken straf vil jeg få? Det er umuligt at svare på fordi hver enkelt sag behandles individuelt. En tommelfingerregel er dog at MH altid vil give en straf der er højere end den fordel der er opnået ved regelbrud. Jeg har været spærret i 3 dage. Sagen er blevet løst nu, men hvad med min pluskonto og det guld der er gået til spilde? Spillere kan ikke kræve betaling eller erstatning for pluskonto eller andre guld ydelser ifm. spærringer. Jeg bruger rigtigt meget guld. Det betyder vel at mine henvendelser besvares hurtigere ikke? Man får ingen særbehandling som guldbruger, hverken ift. reglerne, sagsbehandlingen eller den straf man vil modtage for overtrædelse af reglerne.
Er Support bare en anden titel for Multihunter? Nej, på ingen måde. Support betjenes af en erfaren spiller på serveren og besvarer spørgsmål omkring spillet. Support kan ikke hjælpe med at finde bugs på din konto eller besvare spørgsmål vedr. regler, henvendelser vedrørende den slags skal altid sendes kun til Multihunter.
Angreb og erobringer

Må jeg angribe en jeg deler pc med, sitter for eller som sitter for mig? Du må gerne angribe dem, også selvom I deler PC eller sitter for hinanden. I må dog ikke erobre landsbyer fra hinanden.
Må jeg angribe en i min egen alliance? Man må gerne angribe spillere i egen alliance/forbund. Må jeg erobre landsbyer fra en konto jeg sitter/deler PC med? Nej, du må ikke erobre landsbyer fra konti du sitter eller deler PC med. Må jeg erobre landsbyer fra spillere i min egen alliance eller forbund? Nej, du må ikke erobre landsbyer fra spillere i din egen alliance eller forbund.
Er der en spærring i spillet så jeg ikke kan erobre/angribe byer hvis det ikke er tilladt? Ja, systemet vil automatisk sørge for at du ikke kan erobre/angribe byer hvis ikke det er tilladt.
Hvad er et forbund? Et forbund er et officielt samarbejde imellem to eller flere alliancer. Det er kun officielle forbund lavet igennem ambassade der tæller som forbund ifm. reglerne. Gælder der samme regler ved IAP som ved alliance/forbund? Nej, der er ingen begrænsninger på angreb/erobringer af spillere med har IAP med. Hvad med artefakter og byggeplaner? Kan de videregives til andre spillere? Angreb hvor man erobrer artefakt eller byggeplan er altid fuldt lovlige uanset alliance/forbund eller sitterforbindelse/deling af PC.
Jeg har set nogle spillere der sender mange angreb i løbet af få sekunder, er det tilladt? Så længe man benytter en normal browser der ikke er specifikt modificeret kun til brug af Travian, findes der ingen øvre grænse for antal tilladte angreb pr. sekund.
Må jeg angribe mig selv? Det er hurtigere end handelsmænd. Du må angribe din egen konto lige så meget du vil. F.ks. til at flytte råstoffer eller fjerne uønskede bygninger. Min ven fortalte mig om et program der kan angribe for mig. Er det lovligt at bruge? Helt bestemt NEJ. Det må du gerne fortælle din ven også. Må jeg angribe Multihunter? Nej, det er ikke tilladt at angribe MH og vil i alle tilfælde medføre en spærring af din konto. Normalt er MHs konto spærret, men i starten af en server kan der være perioder hvor MH kontoen ikke er spærret mens MH bygger ambassade og skatkammer. Det er ikke tilladt at udnytte dette til at angribe MH.
Sitning

Hvad er en sitter og hvor mange må jeg have? Sittere er andre spillere på samme server, som du giver adgang til din konto så de kan hjælpe dig med at se efter din konto. For at give andre sitteradgang til din konto skal du gå til Profil>>Konto>>Kontorepræsentanter og skrive deres spillernavn. Du kan i alt have to sittere og samtidigt sitte for to andre konti. Hvordan får jeg adgang til en konto jeg er sitter for? Du logger ind med kontoens navn og dit eget kodeord. Hvad kan jeg gøre som sitter? Du kan gøre de fleste ting påkrævet til at passe kontoen. Du kan dog kun sende plyndringstogter, dvs. at du ikke kan erobre landsbyer eller bruge rambukke/katapulter. Du kan kun bruge guld hos NPC handelsmanden, ikke andre steder. Kan jeg købe guld til en konto jeg sitter? Ja, sagtens. Du kan dog kun bruge det købte guld hos NPC handelsmanden. Hvor ofte må jeg udskifte sittere? Lige så tit du vil. Jeg har samme kodeord som min sitter. Er det i orden? Det er ikke tilladt at bruge samme kodeord som din sitter/konti du sitter eller konti du deler pc med. Dette bør tjekkes! Hvis det sker ved et uheld (f.ks. Hvis du troede du loggede på som sitter og kan sende alm. angreb), bør multihunter kontaktes omgående. Jeg sitter for min bedste ven og jeg kender hans kodeord. Må jeg bruge kodeordet til at logge på hans konto nu hvor jeg alligevel er sitter? Nej, du må aldrig benytte et kodeord til at sitte eller lade andre sitte dig med kodeord. Må jeg angribe en jeg er sitter for? Må dem der sitter mig angribe min konto? Du må gerne angribe en du sitter for, de må også angribe dig. Du må dog ikke erobre landsbyer imellem konti der er forbundet via. sitning. Hvor længe må man sitte en konto? Der er ikke nogen grænse for hvor længe en sitter må være på. Men sittere må ikke bruges til at holde en konto igang, hvor ejeren ikke længere spiller. Hvis en konto-ejer er forhindret i at spille i længere tid på grund af f.eks. ferie, så må sitteren kun passe den i 14 dage, der kan ikke gives dispensation for dette. Forsøg på at omgås reglerne vil blive straffet. Både konto-ejer og sitter/sittere kan straffes.
Min alliance truer med at smide mig ud hvis ikke jeg sætter en af lederne på som sitter. Er det tilladt? Det er ikke tilladt at afpresse eller true andre spillere til at sætte sig på som sitter. Alliancer kan spørge om sitteradgang ifm. rekrutteringen til alliancen, men det er altid dit eget valg om du vil efterkomme sådan en forespørgsel.
Kontosletninger, navneændringer, kontooverdragelser etc.

Kan jeg slette min konto, og i så fald hvordan? For at slette din konto skal du gå til Profil>>Konto>>Slet konto. Der går 72 timer fra kontosletningen er igangsat til kontoen slettes.
Jeg gider ikke vente i 72 timer! MH har ikke lov til at slette kontoen før de 72 timer er gået hvis en sletning allerede er igangsat. Hjælp! Jeg har fortrudt min kontosletning! Indenfor de 72 timer en sletning tager kan den til hver en tid annulleres af kontoejeren. Kan jeg ændre mit kontonavn? Ændringer af kontonavne kan kun ske ved konti der stadig er under 100 indbyggere. Kan jeg forære min konto væk, og i så fald hvordan? For at overdrage din konto til en anden går du til Profil>>Konto>>Ændre mailadresse. Den nye ejer må ikke have en konto på samme server allerede. Indskriv begge mailadresser. En automatisk email vil blive sendt med en bekræftelseskode som skal indtastes for at fuldføre overdragelsen. Konti der skifter hænder men som ikke bliver overdraget korrekt med mail, er stadig ejet af den gamle ejer som til enhver tid kan tage kontrol over kontoen igen. Vær derfor opmærksom på at kontooverdragelser bliver lavet korrekt. Hvad sker der med mit guld når jeg sletter en konto? Efter din konto er helt slettet kan der gå op imod 72 timer før der sendes en mail til den adresse kontoen er registreret i. I mailen finder du et link med hvilket du kan overføre dit guld til en anden konto på travian.dk’s servere. Min konto er sat til sletning. Må jeg lade mine venner angribe mig og sende dem alle mine råstoffer nu hvor jeg ikke selv skal bruge dem mere? Alle regler gælder stadig selvom kontoen er til sletning.
Kommunikation i spillet og netiquette


Hvordan snakker jeg med andre brugere i spillet?
Travian benytter IGM (Instant Game Message) til at kommunikere i spillet. Klik på ikonet i toppen der ligner et brev og se hvordan du skriver beskeder. Hvordan kontakter jeg MH? Alle MHs har en konto, med 1 landsby. De ligger altid ved koordinaterne (0|0). Du kan skrive til dem ved at skrive Multihunter i modtagerfeltet når du laver IGMs. Jeg har brug for nogle gode råd, hvordan kontakter jeg support? I modsætning til MH har Support ikke en særskilt konto på serveren. De fleste supportere har deres egen konto på serveren som de får viderestillet support IGMs til. Du kan skrive til support ved i modtagerfeltet når du laver IGM at skrive Support. Kan jeg sende beskeder til flere spillere på en gang? Ja, men det er begrænset til at kunne sende en besked til hele din alliance på en gang. Dette bliver også omtalt som ally igm eller en MM. Din allianceleder skal tildele dig særlige rettigheder i alliancer for at du kan sende disse beskeder ud. Hvordan sender jeg en besked ud til hele min alliance på en gang? Hvis din leder har givet dig rettighederne til det kan du sende en MM ved at skrive [ally] i modtagerfeltet. Hjælp! Den vil ikke lade mig sende beskeder og siger at jeg har sendt for mange. Der er et automatisk spamfilter indbygget for at forhindre at spillere kan oprette konti og masseudsende reklamer eller anstødeligt indhold. Efter et par minutter vil du kunne sende beskeder igen. Kan jeg blokere folk fra at skrive til mig? Desværre ikke. Hvis spillere sender dig spam, kan du høfligt bede dem undlade at skrive til dig mere. Hvis de ignorerer din høflige forespørgsel kan du kontakte MH. Jeg har fået en besked med meget anstødeligt indhold, hvad gør jeg? Lad være med at besvare en sådan besked. Skriv til MH og vedlæg et link (URL) til den pågældende besked, MH vil så gå ind i sagen. Misbrug af IGM systemet tages yderst alvorligt af travianteamet. Vær venlig altid at anmelde anstødelige beskeder, også selvom du ikke føler dig stødt personligt. Tænk på at beskeden måske også er sendt til andre end dig, og ville du have at en tiårig pige skulle læse det? Hvilket slags indhold er ulovligt? Bandeord, fornærmelser, racisme, homofobi, usikre links, upassende indhold, reklamer osv. Grundlæggende skal man altid være høflig og venlige, og alt indhold skal kunne læses af personer i alle aldre uden at være anstødeligt. Gælder det også kontoprofiler? Ja bestemt, også i det af travian indbyggede forum i spillet, kontonavne, bynavne samt i alle andre kommunikationsformer i selve spillet. Jeg har fået en besked fra en spiller om at jeg skal slette min konto, ellers vil han angribe mig med katapulter. Er det tilladt? Nej. Alle former for afpresning er ikke tilladt. Kontakt MH hvis du føler dig udsat for afpresning. Jeg vil gerne slå en handel af med en spiller jeg farmer, sådan at han sender mig råstoffer og jeg slipper for at angribe. Er det tilladt? Nej, det er afpresning og dermed ikke tilladt. Du kan ikke foreslå en farm sådan en handel. Hvis din farm derimod selv tager initiativet til en sådan aftale må du gerne forhandle den. Jeg bliver angrebet og jeg vil gerne lave en aftale med angriberen om at jeg sender råstoffer/defensive tropper, så de ikke angriber mig mere. Er det tilladt? Ja, det må du gerne foreslå din angriber. Men dine råstofforsendelser må ikke overstige en times produktion pr. døgn. Min alliance truer med at smide mig ud hvis ikke jeg sætter en af lederne på som sitter. Er det tilladt? Det er ikke tilladt at afpresse eller true andre spillere til at sætte sig på som sitter. Alliancer kan spørge om sitteradgang ifm. rekrutteringen til alliancen, men det er altid dit eget valg om du vil efterkomme sådan en forespørgsel.

/Rasmus

Skype

Jeg synes at skype er så vigtigt for en traviansspiler at jeg måtte lave en guide til det.

1: Start med at gå ind på denne hjemmeside http://www.skype.com/intl/da/get-skype/ og tryk “Hent skype til windows” nede til højre.

2: Tryk “hent skype” til venstre for at hente det gratis.

3: Tryk kør og vælg dit sprog.    OBS: Dog ikke på computere med XP, der udelades punkt 3.

4: Når det er hentet, så lav en bruger.

5: Log på med brugeren og tjek lyden.

6: Evt. indsæt profil billede, ellers bare gå igang med at bruge skype.

Derefter kan du bare bruge skype. Du kan skrive, camme og være med i grupper inde på skype og derfor er det så godt til travian brug.

Liste over katapulter/trin til at smadre bygning/trin.

Her er en genial liste hvor man kan se hvor mange katapulter man skal bruge for at smadre en pågældene bygning. nedad er bygningens level sat og ud mod højre er levelet på katapulterne sat.

Liste over katapulter/level til at smadre bygning/trin.

OBS: Det er efter 1 bygning. Dvs. skal man ramme 2 bygninger i samme trin, skal man doble antallet af kata.